Teksten tager udgangspunkt i loven om pædagogiske læreplaner og hvilke problematikker der kan opstå når børns kulturelle udtryksformer og værdier skal defineres i disse. Dette skyldes at det gamle børnekulturbegreb, der tager udgangspunkt i det udviklingspsykologiske perspektiv der har betragtet alderstilpassede kunstneriske og kulturelle oplevelser og pædagogiske tilrettelagte kreative aktiviteter, som et bidrag til børns kulturelle opdragelse, ikke dur, denne kan derfor ikke hjælpe til fortolkningen af børns kulturelle udtryksformer og værdier. I dag defineres børnekulturen som, kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. De 2 første kultur for og med børn dækkes ind af det gamle børnekulturbegreb, det 3. sprænger til gengæld klassifikationen og dens forståelsesgrundlag, den bygger på at børn er kultur og selv er kulturskabende.
Pædagogiske læreplaner - set med det nye børnekulturbegreb.
- børn er både subjekter og objekter for egen kuturel dannelse
- at i forhold til 0-6 årigebørns kulturelle udtryksformer er "læring" forbundet med æstetisk formgivende processer, der sætter følelser, spænding, gru, gys, sjov, ballade, angst og smerte, i centrum. Man kan sagtens bruge tal, bogstaver, alfabet, ligninger som rekvisiter, hvis man kan finde et mønster der gør dem brugbare. Men inger lærer at læse, stave eller regne af den grund. Rekvisitterne er kun midler for det egentlige: Den legende proces, der opleves som sjov, spændende og udfordrende. Indfinder den sig ikke, har hverken tal, bogstaver, ord eller ligninger nogen værdi.
- At processernes kvalitet afgøres af de deltagende - ikke af dem, der står udenfor med skumle hensigter.
- At voksne kan bidrage, når de deltager.
Ud fra denne definition af børnekulturbegrebet har Beth Juncker lavet et udkast til bekendtgørelsesteksten, som i punktform fortæller hvad børn har ret til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar