Aktivitet 3 - påske og kulturbegrebet

Gruppeopgave Karina, Doris og Ilona

Vores praktiske forløb indeholder kirkebesøg, gækkebrev, påskeklip og påskefrokost for sfo-børn i alderen 6-8 år

Vi har valgt at have fokus på den praktiske del af traditionerne, og kulturen omkring pynt, skrive gækkebreve, påskefrokost og hyggeligt samvær.

Vi har en oplevelse af at mange familier i dag ikke gør så meget ud af disse traditioner, men at disse dage bare bliver regnet som ekstra feriedage. Vi vil derfor gerne være med til at holde traditionerne ved lige og videregive dem til børnene.

Vi mener både det antropologiske og det æstetiske kulturbegreb vil blive anvendt i dette forløb.                                                                                                                                  Det antropologiske ved at få en snak i gang omkring hvad er påske, hvorfor holder vi fri i disse dage, hvilke traditioner forbinder vi med påsken og hvilke oplevelser har de omkring påsken. Det æstetiske ved aktiviteterne i det praktiske forløb.

Vi vil arbejde med kultur for børn og med børn, da vi har planlagt nogle faste aktiviteter, som børnene er med til at udføre.

Forløbet vil strække sig over de sidste 14 dage op til påske.

Vi vil starte forløbet med historiefortælling omkring påsken, hvorfor vi holder fast i denne tradition og bagefter kan børnene fortælle hvilke oplevelser de har haft med påsken.

De næste 2-3 dage går vi i gang med påskeklip, hvor børnene klipper og klistrer pynt til SFOen og hvis de har lyst kan de lave pynt til at tage med hjem. Der er også mulighed for at så karse i mælkekartoner.

Når der pyntet går vi i gang med at lave gækkebreve, børnene vælger selv hvem de vil lave disse til.

Vi laver en aftale med sognets præst, at vi besøger kirken en af dagene og præsten fortæller om kirkens påsketraditioner.

Som afslutning holder vi en påskefrokost, hvor forældre også inviteres. Dagen før frokosten koges æg og disse males og pyntes, nogle af børnene vælger denne aktivitet imens andre tager ud for at handle ind.. Den såede karse serveres også til frokosten. På dagen hvor frokosten afholdes er børnene med til borddækning og pyntning, der gås en tur i skoven og der klippes grene, som kan stå på bordet.

I alle dagene under forløbet vil der være historiefortællinger, sanglege, rim og remser som har forbindelse til påsken.

Aktivitet 2 - Kulturbegreber

Kilde: En forenklet fremstilling af P. Duelund ”Den danske kulturmodel. En idepolitisk redegørelse”, 1995

Æstetisk kulturbegreb: Her lægges der vægt på, at der skabes kunst og kultur på et højt niveau. Man forventer kvalitet – men der er kun nogle få, der bestemmer, hvad der er passeligt og hvad der kan eller ikke kan accepteres som kulturelt. Der er mange der kun er passiv deltager her – ”brugere” måske. Idet der kun er få, der skaber. Men de deler gerne deres værker med andre, fx via udstillinger, musik, bøger, osv.

Antropologisk kulturbegreb: Er et meget bredt begreb, da det i modsætning til det æstetiske kulturbegreb siger, at der er kultur overalt, hvad angår det enkelte individs liv, det sociale fællesskab og samfundet overordnet.



Kultur for børn – tilpasset aktivitet, måske didaktisk tilgang, fx børnesymfoniorkester opvisning, biograf, museer, der udstiller for børn

Kultur med børn – at skabe, med barnet. Deltage på samme højde. At gå sammen med barnet til symfoniorkestrets opvisning, der speciel er for børn.

Kultur af børn – børns egen produktion og aktiv deltagelse.


5 eksempler fra praksis:

Æstetisk kulturoplevelse: Tage en gruppe børn med på museum og se en udstilling om vikinger, derefter får børnene til opgave at male eller tegne noget de har set på besøget. Pædagogerne er styrende i forhold til opgaven.

Antropologisk kulturoplevelse: Lade børnene lytte til et stykke fortællende musik. Børnene får bagefter lejlighed til at tegne deres individuelle/oplevelser følelser de har fået ud af musikken. Børnene styrer selv tegneprocessen.

Kultur for børn: Teaterforestilling som er produceret og tilrettelagt i forhold børnenes alder.

Kultur med børn: En rundboldkamp, hvor pædagogen styrer ved at være f.eks. dommer og børnene spiller kampen.

Kultur af børn: En leg eller aktivitet som børnene selv igangsætter og gennemfører uden voksen indblanding.

Hvornår anvende det ene kulturbegreb frem for et andet:
Det er svært umiddelbart at svare på spørgsmålet, fordi kulturbegreberne jo eksisterer side om side. Det kommer altså altid an på, hvor man vil hen med en given aktivitet. Desuden kan man bruge mere end bare et kulturbegreb samtidigt. Det er vel vigtigt for det pædagogiske arbejde, at man prøver på at holde balancen, at vurdere og afgøre, hvornår man kan og vil bruge de forskellige kulturbegreber. At man kan give de bruger man arbejder med et så stort refleksions område som muligt, men selvfølgeligt ikke større end de kan overskue.

Aktivitet 2 - Kulturbegreber

Kilde: En forenklet fremstilling af P. Duelund ”Den danske kulturmodel. En idepolitisk redegørelse”, 1995


Æstetisk kulturbegreb: Her lægges der vægt på, at der skabes kunst og kultur på et højt niveau. Man forventer kvalitet – men der er kun nogle få, der bestemmer, hvad der er passeligt og hvad der kan eller ikke kan accepteres som kulturelt. Der er mange der kun er passiv deltager her – ”brugere” måske. Idet der kun er få, der skaber. Men de deler gerne deres værker med andre, fx via udstillinger, musik, bøger, osv.

Antropologisk kulturbegreb: Er et meget bredt begreb, da det i modsætning til det æstetiske kulturbegreb siger, at der er kultur overalt, hvad angår det enkelte individs liv, det sociale fællesskab og samfundet overordnet.


Kultur for børn – tilpasset aktivitet, måske didaktisk tilgang, fx børnesymfoniorkester opvisning, biograf, museer, der udstiller for børn

Kultur med børn – at skabe, med barnet. Deltage på samme højde. At gå sammen med barnet til symfoniorkestrets opvisning, der speciel er for børn.

Kultur af børn – børns egen produktion og aktiv deltagelse.


5 eksempler fra praksis:

Æstetisk kulturoplevelse: Tage en gruppe børn med på museum og se en udstilling om vikinger, derefter får børnene til opgave at male eller tegne noget de har set på besøget. Pædagogerne er styrende i forhold til opgaven.






Antropologisk kulturoplevelse: Lade børnene lytte til et stykke fortællende musik. Børnene får bagefter lejlighed til at tegne deres individuelle/oplevelser følelser de har fået ud af musikken. Børnene styrer selv tegneprocessen.

Kultur for børn: Teaterforestilling som er produceret og tilrettelagt i forhold børnenes alder.

Kultur med børn: En rundboldkamp, hvor pædagogen styrer ved at være f.eks. dommer og børnene spiller kampen.

Kultur af børn: En leg eller aktivitet som børnene selv igangsætter og gennemfører uden voksen indblanding.

Hvornår anvende det ene kulturbegreb frem for et andet.

Det er svært umiddelbart at svare på spørgsmålet, fordi kulturbegreberne jo eksisterer side om side. Det kommer altså altid an på, hvor man vil hen med en given aktivitet. Desuden kan man bruge mere end bare et kulturbegreb samtidigt. Det er vel vigtigt for det pædagogiske arbejde, at man prøver på at holde balancen, at vurdere og afgøre, hvornår man kan og vil bruge de forskellige kulturbegreber. At man kan give de bruger man arbejder med et så stort refleksions område som muligt, men selvfølgeligt ikke større end de kan overskue.

Hvad er kultur for jer? Opgave 1 - kulturbegreber

Hvad er kultur for jer?
Kultur er en sammensat helhed af skikke og opfattelser, som et menneske tilegner sig som medlem af et samfund. De kulturelle mønstre spænder over et stort område fra hverdagens vaner, når det gælder mad, klæder og måder at hilse på, til abstrakte symbolske udtryk som religion, kunst, filosofi og videnskab.
Hvad er ikke kultur for jer?
For os er verden grundlæggende natur, og kultur er det, mennesket har påført verden derudover, på godt og ondt.
Derfor har vi meget svært ved at se hvad der ikke er kultur.
Hvad er dansk for jer?
http://www.youtube.com/watch?v=-fGR5l5BibM
http://www.youtube.com/watch?v=7Ib0wrNK-ko http://www.youtube.com/watch?v=nx8yjtO8zPg
Her er henvist tre sange, hvor de to første sange, som er sunget på hver sin måde nemlig ”I Danmark er jeg født” og den sidste er”den danske sang”. Disse sange er noget vi forbinder som en del dansk kultur. Også juletraditioner er dansk for os.
Vores mad er kendt især vores rugbrød, frikadeller, wienerbrød, hotdog, flæskesteg m. m
Vores instutitioner, samfund, H.C Andersen, den lille havfrue, vi er et land med hav på næsten alle sider, vores kongehus,
Som pædagog kan man arbejde med at holde traditioner som jul, påske m. m ved lige, da det er en del af den danske kultur
Vores diskussioner.
Det er i form af ved lige holde den danske kultur.
Man er ikke kunne ikke kun pædagog på arbejde, man er også et helt menneske og derfor er ens egen værdier og tradioner bliver dermed en del af ens personlighed.
Har kan har nogle personlige værdier som kan ikke være hensigts messige at videre give dem.
Derfor bør pædagogen ikke altid påvirke med sine egen værdier.
Der er målgrupper som ikke har kultur, værdier og normer med sig og derfor kan man som pædagog giver denne målgruppe mulighed for danne egen kulturelle værdier .
Pædagoger kan møde modstand med dem med etniske baggrund fordi de medbringer deres helt egen værdier og kultur.
I lærerplaner hedder det ”Kulturelle udtryksformer og værdier i dagtilbud”.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.
Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe.
Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn
inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder.
Forudsætningen for denne skabelsesproces er naturligvis, at børnene har mulighed for – rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser – både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter,
der kræver fordybelse.
Kreativitet trives bedst i lyst, og engagementet trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter
samt på planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, styrker børns interesse og glæde ved at skabe. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet etc. kan bidrage til den kulturelle vækst.
Gennem mødet med andre udtryksformer – både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier – udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers
sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige

At skabe antropologisk viden om børn, Eva Gulløv og Susanne Højlund, resumé

Teksten vil præsentere nogle generelle overvejelser over feltarbejde som udgangspunkt for den antropologiske videnskab.
Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og må betragtes som en grundsten i antropologisk forskning.
Feltarbejde stiler mod indlevelse i menneskers hverdag for at få blik for de prioriteringer og logikker, der motiverer til handling og giver mening, uanset om de er erkendte eller ej.
Feltarbejde går ud på at få blik for menneskers handlinger og forståelser og forsøge at begribe mønstre og logikker, der kan forklare dem,uanset hvor i verden man befinder sig.
Deltagerobservation er en central del af feltarbejdet. Feltarbejdet bygger på deltagelse i andre menneskers hverdagsliv kombineret med observation og systematisk refleksion over det iagttagede.
Den etnografiske tilgang er dobbelt, den kræver både indlevelse og at være i stand til at holde distance. Man er nød til at kunne forstå for at kunne vurdere.
Grundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. Tolkning er en uomgængelig del af etnografiske observationer, kunsten er åbenhed overfor forskellige tolkningsmuligheder.
Teksten kritisk over for at etnografiske metoder kan indfange børnenes perspektiv, da dette ikke fremkommer ved at studere børns udsagn og handlinger, men igennem den analytiske konstruktion og teoretiske overvejelser, man gør sig i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen i feltarbejdet.
Objektet for den antropoliske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster.
Konteksten er udtryk for et konkret samspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder i det enkelte barns sociale omgang. Vigtig at definere hvilken kontekst har størst betydning i den konkrete undersøgelse, analyse.

Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb! Børns kulturelle udtryksformer og værdier, Beth Juncker, resumé

Teksten tager udgangspunkt i loven om pædagogiske læreplaner og hvilke problematikker der kan opstå når børns kulturelle udtryksformer og værdier skal defineres i disse. Dette skyldes at det gamle børnekulturbegreb, der tager udgangspunkt i det udviklingspsykologiske perspektiv der har betragtet alderstilpassede kunstneriske og kulturelle oplevelser og pædagogiske tilrettelagte kreative aktiviteter, som et bidrag til børns kulturelle opdragelse, ikke dur, denne kan derfor ikke hjælpe til fortolkningen af børns kulturelle udtryksformer og værdier. I dag defineres børnekulturen som, kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. De 2 første kultur for og med børn dækkes ind af det gamle børnekulturbegreb, det 3. sprænger til gengæld klassifikationen og dens forståelsesgrundlag, den bygger på at børn er kultur og selv er kulturskabende.

Pædagogiske læreplaner - set med det nye børnekulturbegreb.
- børn er både subjekter og objekter for egen kuturel dannelse
- at i forhold til 0-6 årigebørns kulturelle udtryksformer er "læring" forbundet med æstetisk formgivende processer, der sætter følelser, spænding, gru, gys, sjov, ballade, angst og smerte, i centrum. Man kan sagtens bruge tal, bogstaver, alfabet, ligninger som rekvisiter, hvis man kan finde et mønster der gør dem brugbare. Men inger lærer at læse, stave eller regne af den grund. Rekvisitterne er kun midler for det egentlige: Den legende proces, der opleves som sjov, spændende og udfordrende. Indfinder den sig ikke, har hverken tal, bogstaver, ord eller ligninger nogen værdi.
- At processernes kvalitet afgøres af de deltagende - ikke af dem, der står udenfor med skumle hensigter.
- At voksne kan bidrage, når de deltager.

Ud fra denne definition af børnekulturbegrebet har Beth Juncker lavet et udkast til bekendtgørelsesteksten, som i punktform fortæller hvad børn har ret til.

Børn og kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger, Beth Juncker, Resumé

Alle begreber har rødder i virkeligheden, de er dog ikke specielt synlige i hverdagen, men når der sker en forvandling af virkligheden bliver de synlige for en stund. De italesættes, ikke som begreber, men som uenigheder.
Siden 1980erne er der opstået en opbrudssituation, hvor der spørges til, om de kulturbegreber og forestillinger der hidtil har været gældende skal tages op til revision og nye defineres, fordi der er sket en rivende udvikling på alle niveauer. (økonomisk, politisk, kulturelt, socialt og privat)
Thomas Ziehe mener, der finder en kulturel frisættelse sted, der sker en æstetisering af hverdagen. Tidligere var det kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner der definerede forståelsen og vurderingen af det æstetiske og dets betydning.
Trods den omfattende institutionalisering og pædagogisering mener Thomas Ziehe, at børn primært ikke socialiseres her, men gør det i den nye æstetiserende hverdagskultur med de uformelle læreprocesser.
Tidligere var opfattelsen at børnekultur var en professionelt formidlet kultur og ungdomskultur en selvstændigt organiserende kultur. Dette skel er under opløsning, børns måde at være sammen på har ændret sig drastisk igennem de sidste årtier, dette skyldes for en stor del medierne.
I begyndelsen af det 20. århundrede blev kultur knyttet til det kendte hvorimod i slutningen af århundredet til det ukendte.
Kultur i den antropologiske optik ikke noget vi har, men noget vi ser med, en position vi taler fra. Viden er ikke blot sprogliggjort, kognitiv viden, men også ikke-sproglig viden, alt det, vi, ofte ubevidst, ved og fortæller med kroppen.

"Børns mundtlige legekultur" af Povl Bjerregaard, resumé

Børns mundtlige legekultur som begreb defineres her som udtryksformer af forskellig genre. Begrebet er en meningsfuld analytisk ramme at forstå børns mundtlige udtryk og genrer, som fx tunge-twister, parodier, gåder mm.
Både familie og medier har stor betydning for børns sprogtilegnelse og udviklingen af den sproglige legekultur. Da det er med, til at skabe og udvikle glæden ved sproget og dermed også sproglege. Selvfølgelig er institutioner også et vigtigt led, når vi snakker legekultur.
Sprog er et vigtig redskab og indebærer en hel masse anvendelsesmuligheder. Børn skal lære rammerne omkring, for at kunne begå sig i det sociale fællesskab.

Gådeformen har flere tusind år bag sig. I dag bruges det mest af mindre børn.

I gyserfortællinger hentes indholdet bl.a. fra traditionsstof, medieråstof (bøger, film, computerspil) og i nogle tilfælde private fantasier, der fortælles, som om fortælleren selv var del af historien (oftest).

Legekulturen præges i perioder af forskellige diller, f.eks. i 90erne dukkede en ny genre op, der var let at genkende ved sin æstetik, hvor ordene "Alle børnene ..." straks vækkede bestemte genreforventninger.

Parodier – at gør grin med nogen.

Rim og remser er svære at katagorisere, har dog nogle grundlæggende fælles træk: dels en enkel og klar markeret rytme og dels brugen af forskellige rim-former, fx. bogstavrim og enderim. Nedskrevet fremtræder de velordnede og skematiske. Brugen af rim og remser overleveres, dels fra voksne til børn og dels børn imellem. Det kan starte allerede ved puslebordet mellem voksen og barn i form af legeremse.

Pædagoger må overveje og afveje, hvordan de forholder sig til legekulturen. Nogen gange skal de udfordre og opfordre, andre gange støtter man bedst ved at vende ryggen til. Det kommer helt an på situationen.

Aktivitet 3 - gruppeopgave Ilona, Doris, Karina

I vores gruppe har vi overvejet at vores målgruppe skal være børn i SFO som er fra 6-12 år. Der kunne man arbejde med gyserhistorier, rim og remser, gåder, jokes og parodier. Vi ville lave emnedage, hvor vi ville give børnene medbestemmelse over hvad der skal ske på emnedagene sammen med de voksne; medbestemmelse af emnevalg.
Man kunne afslutte emnedagene af, med en evt. halloween fest, hvis man valgte gyserhistorier som emne dag, vil dette styrke barnets socialkompetencer og barnets alsidige personlige udvikling vil fremmes.
Vi kunne godt forestille os, at optage dette på kamera, så børnene som afslutning kunne få glæde af, at se deres gåder m. m. blive fortalt.

Barnets alsidige personlig udvikling
Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.
De skal både kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra – og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i.
Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd.
Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet.
Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet.
Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling – et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne.

Social kompetence
Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder.
Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme.
Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente.
Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.
Sprog
Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af.
Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere ”rigtigt” er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer,øger muligheden for at blive forstået.
Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter.
Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker.
Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en
mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen.
Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne.

Indsamling af vittigheder

Sidste uge var jeg allerede i gang, med at udforske mine SFO børn mht. til vittigheder. Men det lykkedes ikke rigtig. Der var ingen, der kunne nogle danske vittigheder. Men jeg havde da en, der ville prøve at oversætte fra tysk til dansk – ja, og hvad det så blev til, vil jeg spare jer for. Det blev noget volapyk, en blanding af dansk, tysk og et eller anden midt imellem (faktisk sjovt, hvis de ikke lige finder et dansk ord – ja, så finder de bare på et). Men jeg fattede ikke noget af det han fortalte mig.

Men jeg prøvede igen i dag. Så valgte jeg ligefrem, at få nogen fortalt på tysk. Og pludselig var der ingen der vidste noget – de store ikke, fordi de i første linje sender vittigheder o. l. til hinanden via mobilen og nettet (facebook, schülervz (en tysk facebook-kopi) og det danske mindretals intranet IDA), og der derfor ikke er behov for at lære dem. Man læser dem og sender dem til den næste…

Men endelig fandt jeg frem til en 12-årig pige, der lå på sportspladsen i solen, som jeg spurgte. Følgende fik jeg fortalt (frit oversat af mig;)):

”Hvad er grøn og kan synge?” ”En lalasalat!” – ja meget sjovt hvis man er til de meget flade;)

Kategori – gådevits

Derefter fik jeg fat i en anden klasses elev (igen frit oversat af mig):

To mænd snakker sammen. ”Hvad ville du gøre, hvis du var i en ørken og der pludselig dukkede en giftslange op?”. ”Så skyder jeg den selvfølgelig!”. ”Og hvis du ikke har et gevær?”. „Så dolker jeg den!” ”Og hvis du ingen kniv har?” „Sig mig engang, på hvilken side er det egentlig du står, på min eller slangens?“

Ingen kategori her udover at det er en almindelig vits

Drengen der fortalte mig den, vart først lidt usikker, da han skulle fortælle på min opfordring – men da han gik i gang, snakkede han løs og grinede selv over den – ligeledes de to andre drenge der stod ved siden af.

Men jeg oplevede også noget andet – en af lærerne fortalte om et barn, og han plejer at skrive det i sin kalender, hvis der var noget sjovt de engang fortalte. Det er ingen vits i den forstand. Men jeg synes jo den er sød nok, og på en måde en ”børnevits”, da jeg faktisk grinede lidt over historien.

En af vores 3 klasses elever klagede over hovedpine – det gør hun indimellem. Så spurgte læreren, om hendes far gik med briller. Det svarede hun nej til. Så spurgte læreren, om hendes mor gik med briller. Det svarede hun ligeledes nej til og sagde ”nej, men min stedmor gør!”.

Meget sødt syntes jeg, fordi hun jo ikke rigtig forstod hvor læreren ville hen, med det spørgsmål

Første indlæg

Mit første indlæg i min første blog. Det bliver spændende og forhåbentlig da også udfordrende.
Jeg hedder Ilona Petersen, er 30 år gammel og pædagogstuderende ved UC Syd i Aabenraa. Til dagligt arbejder jeg hhv. i en lille SFO og som vikar i et botilbud for mennesker med nedsat funktionsevne.