tirsdag den 24. januar 2012


1.2. Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.
Når man kun hører brudstykker af en samtale andre mennesker indbyrdes fører, er det nogen gange meget svært at indfange meningen. Man kender ikke til konteksten og kan gætte sig til mange sammenhæng. Nogen gange kan det også være sjovt at høre, hvad andre har at sige, uden at man kender til konteksten. Man kan gøre det til en helt anden historie med en helt anden indhold. Da de ord man hører, muligvis betyder noget helt andet, end det man går og tror.
Jeg er faktisk god til at afslutte andre folks sætninger. Det er meget irriterende for de mennesker, der prøver på at føre en samtale med mig. Og det kan jeg sådan set godt forstår – jeg selv bryder mig nemlig heller ikke om at blive afbrudt. Og så sker det jo også nogen gange, at jeg går udfra at kende til konteksten, men at det er åbenlyst, at jeg ikke gøre. Da jeg kommer til en anden konklusion en min kommunikationspartner…. Og det fører jo til irriationer. Men jeg er bare så utålmodig. Korte sætninger med indhold – det er, hvad jeg har brug for! Ingen pynt og udybelse af historier – så står jeg bare af. Det keder mig.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?
Det betyder meget, at kende til konteksten. Da en hel samtale kan være meningsløs, hvis man ikke gør. Man kan hurtig komme til at tale forbi hinanden. Og når man kender sin overfor, er det nemmere at man netop ikke taler forbi hinanden, da man ofte kender den anden så meget, at man ved, hvad han taler om. At man er en del af konteksten.



3 kommentarer:

  1. Hej Ilona

    Jeg tror, vi to deler den samme dårlige vane, som du skriver: "Jeg er faktisk god til at afslutte andre folks sætninger. Det er meget irriterende for de mennesker, der prøver på at føre en samtale med mig."

    - Det må også ofte tage mig selv i......

    SvarSlet
  2. Ja, Ilona, i mit eksempel med min dreng var det jo måske lige omvendt:
    Jeg troede, jeg kender ham så godt, så jeg ved, hvad han vil sige.
    Og værre endnu: Jeg gad ikke ikke høre på det!

    Kommunikationen foregik inde i mit eget lille hoved og ikke ude i den virkelige verden ;O)

    SvarSlet
  3. Haha... I må alle tre lære at holde mund og lade andre komme til orde! Nej, spøg til side, jeg kender det også godt. Og det du skriver med, at man hører en del af en samtale, og så tror man kender resten, er jeg sikker på har ført til mange misforståelser, både jobmæssigt og privat. Man tager en del af en samtale og passer den ind i en anden kontekst, og så er det ikke sikkert resultatet er særligt positivt! :-)

    SvarSlet