Projekt
Min første tanke var kommunikation og jeg ville noget med bøger og bibliotek. Men nu har jeg skiftet retning. På mit vikarsted har de færeste beboer et verbalt sprog. Jeg har overvejet, hvordan man kan arbejde udviklende i forhold til kommunikationen pædagog/beboer. Hvad har høj prioritering i beboerens livskvalitet? Mad. Der er nogen beboere, der nogen gange spørger ind til, hvad vi skal spise. Inde i et aflåst viktualierum, er der en tavle, hvor personalet kan se, hvad der skal spises. 2 uger ad gangen.
Beboerne kan jo ikke selv komme i rummet og læse kan de slet ikke. Så jeg sad lidt og overvejde, hvad man kunne gøre, for at få en mere intens kommunikation omkring emnet med beboeren.
Jeg er kommet frem til, at jeg vil arbejde med pictogrammer i form af billeder enten fra nettet, eller selv taget. Der skal købes en magnettavle, som sætte på væggen i køkkenet. Så skal der diverse billeder til (dem skal man nok ajourføre hele tiden, da det i starten er lidt svært at se, hvad vi alt skal bruge). Så skal der købes mapper eller kasser, og billederne skal sorteres efter et system, jeg ikke endnu præcist har tænkt over. Så vil jeg introducere emnet til de beboere, der får gavn af tavlen. De skal kunne rode i kasserne sammen med en pædagog, og sådan være med til at medbestemme madplanen.
Det forøger beboerens kommunikative kompetencer og giver dem samtidig muligheden for mere indflydelse/medbestemmelse.
Jeg har drøftet temaet med to kollegaer, der var vilde med idéen og nu gælder det bare om at komme igang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar