Opgave 2 – Øvelse 3 –
Fortælling med tekst og billeder
Den ensomme elg
Der var engang en elg –
han levede sammen med andre elge i de store svenske skove. Men han følte aldrig
rigtig han var en af dem – han følte, at han var anderledes.
Han følte sig ensom,
fordi han var så anderledes. Og fordi han ofte følte sig misforstået af de
andre elge, drog han megtet gennem skoven alene. En dag var han rigtig ked af,
at han ikke slog til. Han fandt sig en lysning og lagde sig i mosen og græd.
Da prikkede ham noget i
ansigtet. Han stod op for at se, hvad det var. Der lå et billede – og på
billedet var der en elg – magen til ham selv. En der nærmest lignede ham på en
prik!
Han blev glad efter at
have opdaget billedet, da han nu vidste, at han ikke var alene. At der fandtes
andre som ham. Og nu ville han drage ud i verdenen for at finde den anden elg,
for måske at finde sig en ven. Én der forstod ham. På bagsiden af billedet står
der ”Jeg foran vores seværdighed”. Men en del af billedet mangler –
netop det med seværdigheden.
Men han mister ikke modet. Han vil ud at rejse, for at finde den anden elg.
Han tager til Danmark. For
han er sikker på, at han her finder, hvad han leder efter. Han kom til
København og spurgte efter vejen. Folk sendte ham til havnen – og der lå hun.
Havfruen. Han sammenlignede billedet med havfruen. Omgivelserne er helt
forkerte.
Så derfor spurgte han mennesker til råds, hvor
han kunne finde en seværdighed. Og der var en ung dreng, der sendte ham til
Berlin.
Entusiastisk drog han til Berlin – nu var han helt sikker på at finde, hvad han søgte. Han kom til Brandenburger Tor. Igen sammenlignede han billedet med seværdigheden. Igen var der ingen ligheder. Intet stemte overens.
Han tog en beslutning –
han ville rejse til Italien, fordi han kom i tanker om en seværdighed, der lå
dernede. Og her var han helt sikker, at han ville finde, hvad han ledte efter –
nemlig den anden elg. Da han stod foran Kolosseum, måtte han indrømme, at det
igen var forkert.
Men han ville ikke
opgive. Han satte sig foran Kolosseum for at tænke. Måske skulle han rejse til
Frankrig. Det gjorde han så. Han kiggede hist og her. Tog ind til Paris og blev
opmærksom på et stort tårn. Han kom i tanker om seværdigheden i Paris. Han
nåede frem til Eiffeltårnet på samme tidspunkt han nåede frem til bevidstheden
om, at det ej ikke var her, den anden elg ville være at finde. Han tog en tur
på tårnet for at få et overblik. Et menneske spurgte, hvad han ledte efter. Han
fortalte om den anden elg og viste manden billedet og at han ledte efter
seværdigheden, der manglede på billedet.
Mennesket sagde, at der også var seværdigheder i Spanien.
Der ville elgen tage hen
nu. Han tog til Kathedralen i Barcelona. Men også her fandt han ikke hvad han
ledte efter. Et andet menneske sagde, at han skulle prøve at tage til
Sydamerika.
Det ville han. Han tog
til Brasilien. Til Rio og til den store Jesusstatue. Men omgivelserne stemte ikke
overens med dem på billedet.
Så tog han til New York.
Allerede langtfra kunne han se hende. Den store Frihedsstatue. Han spurgte
hende om hun har set elgen på billedet. Men hun svarer ikke.
Han er ved at tabe modet, da en fisk hopper op
af vandet og siger, at han har hørt hans spørgsmål. Fisken siger også, at der
ikke findes elge her. Men han har hørt, at der i en anden del af Amerika burde
findes elge.
Så tog han til San
Francisco. Han gik en tur på Golden Gate Bridge. Herfra havde han et fantastisk
udkig. Han så meget – dog ingen elg. Han var rigtig ked af det og ved ikke hvor
han mere skulle lede.
Og der var han – den
anden elg. De mødtes og den svenske elg fortalte om billedet han fandt, om
stykket der manglede og om hans eventyrlige rejse for at finde ham. Han
fortalte om sin ensomhed. Den anden elg var glad for at møde ham. For han havde
det netop lige sådan. Og de blev rigtig gode venner. Den svenske elg besluttede
sig for at leve i Wyoming sammen med sin nye ven.
Snip snap snude – så er historien ude!
Hej Ilona
SvarSletSikke en sød historie - og bare man var elg, så man kunne komme rundt og se så mange seværdigheder :-)
- Det ser ud til, at du har fundet rigtig godt ud af at bruge et biledebehandlingsprogram.......
Ja, og det er rigtig sjovt! Men det tog godt nok lang tid. Men børnene i min lille SFO, kunne godt lide historien:)
SvarSlet