SMTTE-modellen

Sammenhæng: I forbindelse med DKK-eksamen skal jeg gennemføre, dokumentere og evaluere et projekt. Da jeg til dagligt arbejder i et bosted for mennesker med nedsat funktionsevne, var det oplagt, at gennemføre projektet dér. Der har jeg mulighed for at komme og går og kan sætte mig mere ind i projektet, da jeg ingen begrænset tidsramme har, hvad besøgene angår.

Beboerne har nærmest ingen verbal sprog. Men nogle af beboerne er meget optaget af vores personale-køkken-tavle, der hænger i et aflåst rum i køkkenet. De vil gerne ind og se og vil have læst, hvad vi skal spise. Jeg havde den idé, at det for beboernes skyld, måske var mere hensigtsmæssig at introducere en beboer-køkken-tavle. Som er frit tilgængeligt for alle, med billeder af mad udvalgt af beboer sammen med mig. Beboerne vil således vide, hvad vi skal spise pågældende dag og få fra nu af mere medbestemmelse i udvalget af maden. Der vil stå en kurv med billederne, som beboerne frit kan rode rundt i – gerne også sammen med personalet. De har derved mulighed for at udtrykke deres ønsker omkring madlavningen. Ligeledes får beboerne på denne måde mulighed for at kommunikere omkring maden meget mere end før. De vil pludselig kunne give udtryk for ønsker og behov. Eller kan bare føre en samtale omkring en madvare.

Mål: At indføre en pædagogisk relevant kommunikationsform i forbindelse med selv- og medbestemmelse fra beboernes side. At igangsætte denne ”madtavle” giver beboeren mulighed for medindflydelse i dagligdagens måltider. Der vil blive taget hensyn til de enkeltes ønsker, men i samarbejde og med vejledning af personalet, vil sund og nuanceret kost stadig står øverst på planen – men undtagelser skal der selvfølgelig være. Mål er ligeledes, at det på lang sigt ikke skal står som projekt, men bibeholdes til gavn for beboerne.

Tiltag: Jeg vil inddrage beboerne i projektet. I at væge diverse billeder fra nettet, handle materiale og efterfølgende introducere beboerne i projektet. Beboerne introduceres i billederne og får derefter en kasse sat op, hvor de kan går hen og vælge. Så de får mest gavn af projektet. Ligeledes vil jeg sætte mig ind i fagligt relevant litteratur vedrørende kommunikation.

Tegn: Når beboerne viser tegn på interesse i arbejdet rundt omkring tavlen. Og når beboerne selv starter at bestemme, hvad de vil spise.

Evaluering: Jeg vil evaluere, i kort tid efter indføringen af tavlen. Jeg vil ikke kunne lave en afsluttende evaluering, da min hensigt jo er, at der vil blive fastholdt i projektet også efter, at jeg er færdig med selve opgaven. Jeg vil se, om tavlen er til gavn eller ej. Hvor mange aktivt deltager i kommunikationen omkring madtavlen. Om hvor mange der bruger den.

Tavle

Sådan! Magnettavlen er bestilt - leveres dog først i slutningen af februar. Men så kan jeg gå og forberede resten lidt efter lidt. Og så er der jo også en opgave der vil skrives på et tidspunkt og litteratur vil læses. Jeg har været i byen sammen med en beboer i går og fået købt nogle kurve, hvor vi senere vil opbevare vores billeder i. Nu er der noget ler der vener i et andet fag...

Projekt

Min første tanke var kommunikation og jeg ville noget med bøger og bibliotek. Men nu har jeg skiftet retning. På mit vikarsted har de færeste beboer et verbalt sprog. Jeg har overvejet, hvordan man kan arbejde udviklende i forhold til kommunikationen pædagog/beboer. Hvad har høj prioritering i beboerens livskvalitet? Mad. Der er nogen beboere, der nogen gange spørger ind til, hvad vi skal spise. Inde i et aflåst viktualierum, er der en tavle, hvor personalet kan se, hvad der skal spises. 2 uger ad gangen.

Beboerne kan jo ikke selv komme i rummet og læse kan de slet ikke. Så jeg sad lidt og overvejde, hvad man kunne gøre, for at få en mere intens kommunikation omkring emnet med beboeren.

Jeg er kommet frem til, at jeg vil arbejde med pictogrammer i form af billeder enten fra nettet, eller selv taget. Der skal købes en magnettavle, som sætte på væggen i køkkenet. Så skal der diverse billeder til (dem skal man nok ajourføre hele tiden, da det i starten er lidt svært at se, hvad vi alt skal bruge). Så skal der købes mapper eller kasser, og billederne skal sorteres efter et system, jeg ikke endnu præcist har tænkt over. Så vil jeg introducere emnet til de beboere, der får gavn af tavlen. De skal kunne rode i kasserne sammen med en pædagog, og sådan være med til at medbestemme madplanen.

Det forøger beboerens kommunikative kompetencer og giver dem samtidig muligheden for mere indflydelse/medbestemmelse.

Jeg har drøftet temaet med to kollegaer, der var vilde med idéen og nu gælder det bare om at komme igang.