Indsamling af vittigheder

Sidste uge var jeg allerede i gang, med at udforske mine SFO børn mht. til vittigheder. Men det lykkedes ikke rigtig. Der var ingen, der kunne nogle danske vittigheder. Men jeg havde da en, der ville prøve at oversætte fra tysk til dansk – ja, og hvad det så blev til, vil jeg spare jer for. Det blev noget volapyk, en blanding af dansk, tysk og et eller anden midt imellem (faktisk sjovt, hvis de ikke lige finder et dansk ord – ja, så finder de bare på et). Men jeg fattede ikke noget af det han fortalte mig.

Men jeg prøvede igen i dag. Så valgte jeg ligefrem, at få nogen fortalt på tysk. Og pludselig var der ingen der vidste noget – de store ikke, fordi de i første linje sender vittigheder o. l. til hinanden via mobilen og nettet (facebook, schülervz (en tysk facebook-kopi) og det danske mindretals intranet IDA), og der derfor ikke er behov for at lære dem. Man læser dem og sender dem til den næste…

Men endelig fandt jeg frem til en 12-årig pige, der lå på sportspladsen i solen, som jeg spurgte. Følgende fik jeg fortalt (frit oversat af mig;)):

”Hvad er grøn og kan synge?” ”En lalasalat!” – ja meget sjovt hvis man er til de meget flade;)

Kategori – gådevits

Derefter fik jeg fat i en anden klasses elev (igen frit oversat af mig):

To mænd snakker sammen. ”Hvad ville du gøre, hvis du var i en ørken og der pludselig dukkede en giftslange op?”. ”Så skyder jeg den selvfølgelig!”. ”Og hvis du ikke har et gevær?”. „Så dolker jeg den!” ”Og hvis du ingen kniv har?” „Sig mig engang, på hvilken side er det egentlig du står, på min eller slangens?“

Ingen kategori her udover at det er en almindelig vits

Drengen der fortalte mig den, vart først lidt usikker, da han skulle fortælle på min opfordring – men da han gik i gang, snakkede han løs og grinede selv over den – ligeledes de to andre drenge der stod ved siden af.

Men jeg oplevede også noget andet – en af lærerne fortalte om et barn, og han plejer at skrive det i sin kalender, hvis der var noget sjovt de engang fortalte. Det er ingen vits i den forstand. Men jeg synes jo den er sød nok, og på en måde en ”børnevits”, da jeg faktisk grinede lidt over historien.

En af vores 3 klasses elever klagede over hovedpine – det gør hun indimellem. Så spurgte læreren, om hendes far gik med briller. Det svarede hun nej til. Så spurgte læreren, om hendes mor gik med briller. Det svarede hun ligeledes nej til og sagde ”nej, men min stedmor gør!”.

Meget sødt syntes jeg, fordi hun jo ikke rigtig forstod hvor læreren ville hen, med det spørgsmål

Første indlæg

Mit første indlæg i min første blog. Det bliver spændende og forhåbentlig da også udfordrende.
Jeg hedder Ilona Petersen, er 30 år gammel og pædagogstuderende ved UC Syd i Aabenraa. Til dagligt arbejder jeg hhv. i en lille SFO og som vikar i et botilbud for mennesker med nedsat funktionsevne.